Velkommen, Gæst (Log ind)


Gode råd

Cyklens størrelse

I teksten ud for cyklen kan du se både cyklens størrelse og hvilken størrelse person, der passer til den.

Skulle du være i tvivl, er du altid velkommen til at ringe til os eller sende en mail med dine spørgsmål.

For tilpasning af cyklen til din størrelse se venligst i vores Cykelhåndbog, som medfølger ved købet. 

Klargøring

Den nødvendige klargøring på en cykel købt i vore netbutik kan variere. Fælles for alle modeller er, at gear og bremser er monterede og færdigjusterede.

De fleste af cyklerne leveres helt færdigmonterede, så du kun skal vende styret og påskrue pedalerne (og en evt. kurv). Husk her, at der er en højre pedal ”R” og en venstre pedal ”L”, og disse SKAL skrues på i den rigtige side. På enkelte af cyklerne skal du derudover også montere forhjulet.Det hele er meget enkelt og står udførligt beskrevet i vores Cykelhåndbog, som medfølger ved købet.

Det er nødvendigt, at du efter en tids kørsel (ca. 500 km) får efterspændt cyklen og justeret dens gear og bremser.
Yderligere skal du være opmærksom på, at en cykel i lighed med alle andre køretøjer løbende skal smørres og vedligeholdes, således den fungerer optimalt, og du derved har den størst mulige glæde af at køre på den.

Cykelhåndbogen

Når vi sender cyklen, medfølger vores cykelhåndbog. Det er meget vigtigt, at du læser denne Cykelhåndbog, før du pakker cyklen ud og tager den i brug.
Der er en masse gode o nyttige tips, og frem for alt er der nogle nødvendige oplysninger, som du skal have forstået, før du går i gang med klargøringen af cyklen.

Her tænker vi specielt på det med pedalerne!! Netop fordi vore cykler er justerede og klargjorte fra fabrikken, vil man skynde sig lige at skrue pedalerne på, - og så af sted.
Dét kan man også godt, bare man husker at skrue den rigtige pedal på i hver side.

HUSK derfor også at læse dette vigtige afsnit i Cykelhåndbogen.



din-cykelhandler.dk - Pilevej 2 - 5560 Aarup - Telefon 64433961 - Fax 64433529 - E-mail info@din-cykelhandler.dk - CVR 31483972