|
Cyklens størrelse
I teksten ud for hver enkelt voksen-cykel kan du se både cyklens størrelse og hvilken størrelse person, der passer til den.
Ved børnecyklerne kan du se alderstrinene for hver enkelt cykelstørrelse.
Skulle du være i tvivl, er du altid velkommen til at sende os en mail med dine spørgsmål, og den vil blive besvaret så hurtigt som muligt.
For at opnå den rigtige kørestilling, der passer til netop din krop, regulerer du højden på sadelpinden og styret. (Se venligst i vores Cykelhåndbog).
Klargøring
Vore cykler er færdigjusterede fra fabrikken. Derfor skal du kun påskrue forhjulet, vende styret og fastspænde det samt skrue pedalerne på. Læg her mærke til, at der er en venstre pedal og en højre pedal. (Se venligst i vores Cykelhåndbog).
Gear, bremser og andre bevægelige dele er alle indstillet, men det er naturligvis nødvendigt, at du efter en tids kørsel (ca. 500 km) efterspænder cyklen og justerer og tjekker gear og bremser. (Læs venligst meget mere i vores Cykelhåndbog).
Cykelhåndbogen
Når vi sender cyklen, medfølger vores Cykelhåndbog. Det er meget vigtigt, at du læser denne Cykelhåndbog, før du sætter dig op på cyklen. Der er en masse gode og nyttige tips, og frem for alt er der nogle nødvendige oplysninger, som du skal have forstået, inden du kører din første tur.
Her tænker vi specielt på det med pedalerne!! Netop fordi vore cykler er justerede og klargjorte fra fabrikken, vil man skynde sig lige at skrue pedalerne på, - og så af sted. Dét kan man også godt, bare man husker at skrue den rigtige pedal på i hver side.
HUSK derfor også at læse dette vigtige afsnit i Cykelhåndbogen.
Cyklens stelnummer
På siden af cyklens sadelrør (eller på visse modeller under krankboksen) sidder cyklens stelnummer. Vi skriver naturligvis også stelnummeret på din faktura. Af forsikringsmæssige hensyn er det vigtigt, at du gemmer cyklens stelnummer, så du altid kan oplyse det til dit forsikringsselskab og politiet, hvis cyklen skulle blive stjålet.
|